Cascade Designs

Cascade Designs begyndte for over 40 år siden at gøre livet i ‘the great outdoors’ mere behageligt. Idag huser firmaet en bred vifte af populære friluftsmærker såsom MSR, Therm-A-Rest, SealLine, Platypus, PackTowl og E-case.

De har et stærkt ønske om at engagere sig i lokalsamfundet og miljøet, hvorfor de fleste af deres produkter produceres tæt på deres hovedsæde i hhv. USA og Europa. Det sikrer arbejdspladser og at det er nemmere at holde øje med kvalitets- og miljømæssige faktorer i produktionen.